23948sdkhjf

Det sidste farvel til Aldi: Her overføres de sidste rester til Rema 1000

30. november - og 16. januar. 

Det er to markante datoer i hver sit år - henholdsvis 2023 og 2024 - for Aldi Danmark.

På førstnævnte dato havde en række Aldi-butikker sidste åbningsdag nogensinde - og på sidstnævnte dato blev de sidste aktiviteter overdraget fra Aldi Nord, den tyske ejer af Aldi Danmark, til Ole Robert Reitan, ejeren af Reitan-koncernen, der står bag Rema 1000 Danmark. 

Det viser oplysninger fra CVR, hvor selskabet A-Ejd1 ApS nu officielt har Rema 1000 Danmark A/S som legale ejere. 

Overførslen mellem de to selskaber har dog været i gang længe, siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i august godkendte handlen mellem de to parter - og reelt siden december 2022 hvor handlen første gang blev offentliggjort. 

Således har Rema 1000 da også allerede åbnet de første håndfulde af tidligere Aldi-butikker som nye Rema 1000-butikker - og meget symbolsk genåbnede de to første af slagsen på samme dag, som Aldi havde absolut sidste åbningsdag i Danmark, 30. november. 

Ifølge registret er 16. januar således også sidste dag med Finn Tang som førstemand for Aldi Danmark. 

Hvad hans fremtid byder på, har der endnu ikke været nogen offentlig udmelding omkring. 

RetailNews forsøger at indhente en kommentar fra den tidligere Aldi-direktør, der også har en fortid i spidsen for Lidl-kæden i Danmark. 

Artiklen er en del af temaet Auf Wiedersehen, Aldi.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158